Skibbyhøj - Til forsiden
Udskriftsvenlig side
 
Bo- og Beskæftigelses-
tilbuddet Skibbyhøj

Birkevej 6
4050 Skibby
Telefon: 47 59 00 59
Telefax: 47 59 00 58
skibbyhoej@psv1.regionh.dk

Ansættelsespolitik på Skibbyhøj

Strategi for rekruttering af nyt personale
Som hovedregel skal alle ledige stillinger på Skibbyhøj slås op. Det gælder også for vikarer, timelønsansatte og tidligere praktikanter / studerende.
Ved ledige stillinger på Skibbyhøj er det vigtigt, at det team hvori der skal ansættes en ny medarbejder, reflekterer over hvilken profil og kompetence, der er brug for i teamet.
Der udarbejdes så hurtigt som muligt et stillingsop-slag, der eventuelt indeholder ovenstående profil og kompetence. Dette kan gøres i teamet, eller forstand-eren kan udarbejde et udkast til stillingsannonce. (se bilag: eksempel på stillingsopslag)
Forstanderen sørger for at stillingsopslag bliver opslået. Dette vil typisk være på Frederiksborg Amts hjemmeside, på ”offentligestillinger.dk”, og i Søndags-avisen.
Frederiksborg Amt har aftale med Mediefirmaet Promedia, som vi altid skal benytte ved stillingsop-slag.
Vores kontaktperson her er: Lone Sonne Søndergaard
Tlf.: 33 76 00 65      E mail: lone.sonne@promedia.dk

Ansættelsesprocedure
Ansættelsesudvalg nedsættes. (Dette kan evt. allerede nedsættes når en stilling bliver ledig.)

Ansættelsesudvalget skal nedsættes i forhold til indholdet af den stilling, der skal besættes og under hensyntagen til i hvilket team, stillingen er placeret. Udvalget skal være så bredt tværfagligt sammensat som muligt med en ligelig fordeling af ledere og medarbejdere. Som minimum skal forstanderen, en teamleder og en medarbejder deltage i ansættelses-udvalget.

Udvalget gennemgår de indkomne ansøgninger og udvælger de ansøgere, som skal indkaldes til sam-tale. Udvælgelsen foregår i forhold til den opstillede kompe-tenceprofil.

Der aftales strategi for ansættelsessamtalens forløb, og rollefordelingen i ansættelsesudvalget.

Efter hver ansættelsessamtale evalueres samtalen kort, med henblik på eventuelle justeringer af forløbet. Efter ansættelsessamtalerne gennemgås de enkelte ansøgere, og der træffes beslutning om hvilke af ansøgerne, der kan være aktuelle til stillingen. Det kan være hensigtsmæssigt at vente med at træffe en endelig beslutning til den efterfølgende dag. Det er vigtigt at alle i ansættelsesudvalget er enige. Evt. kan en ansøger i tvivlstilfælde kaldes ind til en fornyet ansættelsessamtale.

Efter de enkelte ansættelsessamtaler, møder ansøger-ne, sammen med en teamleder eller et andet perso-nalemedlem, et beboeransættelsesudvalg, der er ned-sat på et brugerrådsmøde. Beboeransættelsesudvalget har ikke set de enkelte ansøgninger og det personalemedlem der er med til denne samtale må ikke have været med til den egentlige ansættelsessamtale. En repræsentant fra beboeransættelsesudvalget giver efterfølgende deres vurdering af de enkelte ansøgere til ansættelsesud-valget.

Forstanderen sørger for at orientere alle ansøgere om udfaldet af deres samtaler, og han sørger for den admi-nistrative side af ansættelsen, herunder lønindplace-ring.

Godkendt på LMU den

CMS med søgemaskineoptimering og ehandel