Kort skitsering over personale -ansvarsområder på Skibbyhøj
For nærmere redegørelse se de enkelte stillings- og funktionsbeskrivelser
Forstander:
Overordnet ansvarlig for alle områder, der vedrører virksomheden Skibbyhøj.
Psykolog:
Ansvarlig for den psykologiske behandling på Skibbyhøj. Deltager i det tværfaglige samarbejde med det øvrige personale og den psykiatriske konsulent.
Socialrådgiver:
Ansvarlig for formidling af visitationen til og fra Skibbyhøj. Har ansvar for de socialrådgiverfaglige opgaver i forhold til beboerne, herunder økonomi. Er kontaktperson til de enkelte kommuner.
Teamledere:
Ansvarlig for ledelsen af Skibbyhøjs 3 teams og for koordinering i - og mellem teamene
Boligteamlederne er ansvarlige for den miljøterapi, der foregår i de 2 boligteams. Boligteamlederne skal i samarbejde med teampersonalet, psykologen og den psykiatriske konsulent tilrettelægge behandling og miljøterapi på Skibbyhøj.
Værkstedsteamlederen er ansvarlig for det samlede værkstedstilbud, herunder at skabe muligheder for udvikling og læring for den enkelte beboer og værkstedsmedarbejder.
Boligpersonalet:
Boligpersonalet er opdelt i 2 teams. Lindely-teamet er tilknyttet de beboere, der bor på Lindely, Hybelbo og i Bakkehuset. Solvej-teamet er tilknyttet de beboere, der bor på Solvej, Brinken og i pavillonerne.
Team-personalet er medansvarlig for miljøterapien i de pågældende boliger, og deltager i det tværfaglige samarbejde i forhold til den enkelte beboer.
Værkstedspersonalet:
Medansvarlig for at skabe et trygt og rummeligt arbejdsmiljø, med muligheder for udvikling og læring for den enkelte beboer og eksterne værkstedsmedarbejder. Deltager i det tværfaglige samarbejde i forhold til den enkelte beboer og værkstedsmedarbejder.
Køkkenpersonalet:
Ansvarlig for drift af kantinen på Skibbyhøj.
Medansvarlig for at skabe et trygt og rummeligt arbejdsmiljø, med muligheder for udvikling og læring for den enkelte beboer og eksterne værkstedsmedarbejder. Deltager i det tværfaglige samarbejde i forhold til den enkelte beboer og værkstedsmedarbejder.
Rengøringspersonalet:
Ansvarlig for rengøringen på Skibbyhøj.
Medansvarlig for at skabe et trygt og rummeligt arbejdsmiljø, med muligheder for udvikling og læring for den enkelte beboer og eksterne værkstedsmedarbejder. Deltager i det tværfaglige samarbejde i forhold til den enkelte beboer og værkstedsmedarbejder.
Pedel:
Ansvarlig for vedligeholdelse af Skibbyhøjs bygninger og udendørsarealer.
Medansvarlig for at skabe et trygt og rummeligt arbejdsmiljø, med muligheder for udvikling og læring for den enkelte beboer og eksterne værkstedsmedarbejder. Deltager i det tværfaglige samarbejde i forhold til den enkelte beboer og værkstedsmedarbejder.
Administrationspersonalet:
Ansvarlig for administrative forhold på Skibbyhøj.
----------------------------------
Ledelsesteamet:
Forstanderen, viceforstanderen og de 2 teamledere udgør Skibbyhøjs ledelsesteam. Ledelsesteamet er sammen ansvarlige for ledelsen af Skibbyhøj.
Kontakt-teamet:
Kontakt-teamet omkring den enkelte beboer er individuelt sammensat, men består typisk af kontaktpersonen i boligen, det værkstedspersonale den pågældende beboer er tilknyttet og af psykologen. Socialrådgiveren kan inddrages efter behov.
Al behandling på Skibbyhøj tager udgangspunkt i den enkelte beboers individuelle behov og tilrettelægges i tæt samarbejde mellem beboer, behandlingsteam og teamledere.
De enkelte medlemmer i kontakt-teamet er ansvarlig for at koordinere opgaver og funktioner med hinanden og det øvrige personale, og alle er ansvarlige for gensidigt at informere hinanden.
Hele personalegruppen på Skibbyhøj samarbejder om at gennemføre behandlingsplanen.
Juni 2005








