Skibbyhøj - Til forsiden
Udskriftsvenlig side
 
Bo- og Beskæftigelses-
tilbuddet Skibbyhøj

Birkevej 6
4050 Skibby
Telefon: 47 59 00 59
Telefax: 47 59 00 58
skibbyhoej@psv1.regionh.dk

Stillings og funktionsbeskrivelse: boligpersonale på Skibbyhøj.


Skibbyhøj, der er et af Frederiksborg Amts socialpsykiatriske botilbud til voksne borgere med en sindslidelse, har til opgave at afklare beboernes fremtidige bo- og beskæftigelsesbehov, muligheder for optræning, udvikling og fremtidigt støttebehov for at kunne leve en tilværelse med mest mulig selvstændighed og livskvalitet.

Målgruppen er personer med psykiske lidelser i form af psykoser og personlighedsforstyrrelser Skibbyhøj kan modtage 23 beboere i aldersgruppen 18 - 40 år og derudover 18, der alene modtager et dagtilbud om beskæftigelse.

Skibbyhøjs formål er afklaring og optræning til en mere selvstændig tilværelse med henblik på udslusning til kommunale bofællesskaber, opgangsfællesskaber, beskyttede boliger, egen lejlighed mv. Skibbyhøj tilbyder 6 forskellige boformer med varieret tilbud af støtte, afpasset efter den enkeltes behov. Der lægges vægt på et aktivt fritidsliv, hvor beboerne kan deltage i idrætsaktiviteter, café- og klubaftener, cykel- og fisketure mv.

Skibbyhøjs behandlingslinje tilrettelægges efter principperne i kognitiv teori og metode samt kognitiv miljøterapi. Det behandlende personale er organiseret i en tværfaglig, teambaseret struktur, der gennem samarbejde og gensidig kommunikation sikrer, at beboerne får mulighed for at træne og udvikle personlige, sociale og praktiske færdigheder i kombination med, at den medicinske behandling optimeres.

Arbejdet på Skibbyhøj skal i alle sammenhænge være forankret i stedets værdigrundlag.

Ansvars- og kompetenceområder
Boligpersonalet arbejder i 2 teams. Hvert team er ansvarlig for udførelse af det miljøterapeu-tiske arbejde samt behandlingen/udviklingen af teamets beboere.

Boligpersonalet er kontaktperson for en eller flere beboere i teamet, og er således den nærmeste samarbejdspartner for disse. (Se beskrivelsen af kontaktpersonsfunktionen) KOMMER SENERE
Boligpersonalet har ansvar for at medvirke til at skabe et trygt og struktureret miljø for beboerne, hvor der er mulighed for at udvikle selvstændighed, med udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker, behov og muligheder for livsudfoldelse.

Boligpersonalet er ansvarlig for at samarbejde ligeværdigt med beboeren om alt hvad der vedrører denne.
Behandlings/udviklingsplanen, som udarbejdes ved kontaktteammøderne, er styrende for tilrettelæggelsen af miljøterapien for den enkelte beboer. Kontaktpersonen samarbejder med kontaktteamet og det øvrige boligteam om at overholde og ajourføre behandlingsplanen.

Boligpersonalet er medansvarlig for at tilrettelægge aktiviteter, som hjælper støtter og udvikler beboerne, således at den enkelte lærer at mestre en tilværelse som i mindst mulig grad, begrænses af sindslidelsen.

Boligpersonalet udarbejder, på baggrund af behandlings/udviklingsplanen og de daglige observationer, en funktionsbeskrivelse der indeholder identifikation, beskrivelse og mål for den enkeltes beboers udviklingsområder.

Boligpersonalet skal i samarbejde med beboeren og værkstedspersonalet tilrettelægge arbejdstider og trænings/udviklingsområder i værkstedsregi.

Faglig udvikling.
Som boligpersonale har man pligt til at deltage i relevante kurser og efteruddannelse, og holde sin faglige udvikling ajour.

Boligpersonalet forventes at tage aktiv del i introduktion og uddannelse af kolleger, elever og studerende.

Samarbejde
Personalet er ansat på Skibbyhøj og skal deltage aktivt i det tværfaglige samarbejde, samt være medvirkende til at skabe et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø.

Revideret den 23. august 2005.
CMS med søgemaskineoptimering og ehandel