Stillings og funktionsbeskrivelse: Psykolog på Skibbyhøj
Skibbyhøj, der er et af Frederiksborg Amts socialpsykiatriske botilbud til voksne borgere med en sindslidelse, har til opgave at afklare beboernes fremtidige bo- og beskæftigelsesbehov, muligheder for optræning, udvikling og fremtidigt støttebehov for at kunne leve en tilværelse med mest mulig selvstændighed og livskvalitet.
Målgruppen er personer med psykiske lidelser i form af psykoser og personlighedsforstyrrelser
Skibbyhøj kan modtage 23 beboere i aldersgruppen 18 - 40 år og derudover 23, der alene modtager et dagtilbud om beskæftigelse.
Skibbyhøj tilbyder 6 forskellige boformer med varieret tilbud af støtte, afpasset efter den enkeltes behov. Der lægges vægt på et aktivt fritidsliv, hvor beboerne kan deltage i idrætsaktiviteter, café- og klubaftener, cykel- og fisketure mv.
Skibbyhøjs behandlingslinje tilrettelægges efter principperne i kognitiv teori og metode samt kognitiv miljøterapi. Det behandlende personale er organiseret i en tværfaglig, teambaseret struktur, der gennem samarbejde og gensidig kommunikation sikrer, at beboerne får mulighed for at træne og udvikle personlige, sociale og praktiske færdigheder i kombination med, at den medicinske behandling optimeres.
Organisatorisk indplacering
- Psykologen refererer direkte til Skibbyhøjs forstander og er ansvarlig over for denne.
- Psykologfunktionen deltager i det tværfaglige samarbejde med det øvrige personale og den psykiatriske konsulent.
- Psykologen er ansvarlig for den psykologiske behandling på Skibbyhøj og udfærdiger psykologisk redegørelse i forbindelse med indflytning og forløb på Skibbyhøj.
- I samarbejde med psykiatrisk konsulent og teamledere at sikre optimal miljøterapeutisk og medicinsk behandling af beboerne.
- Udfærdige skriftlige materialer til behandlingsmøder, pensionsansøgninger, udflytning m.v.
- I samarbejde med teamlederne at kvalitetssikre øvrige personalegruppers skriftlige materiale, når dette skal sendes til eksterne samarbejdspartnere.
- Deltage i konferencer og behandlingsmøder med kommuner/amt.
- I samarbejde med teamlederne at varetage kontakt til - og samarbejde med eksterne samarbejdspartnere vedrørende psykologiske og behandlingsmæssige forhold, herunder udflytning fra Skibbyhøj.
- Være medansvarlig for information til beboernes primære og sekundære netværk.
Ansvar i forhold til det tværfaglige samarbejde og den faglige udvikling:
Revideret den 29. juni 2005
Uffe Voldum-Clausen
Forstander
- Medansvarlig for at skabe et fagligt udviklende miljø i teamene.
- Medansvarlig for at tilrettelægge og gennemføre undervisningstilbud til personalet.
- Medansvarlig for at vejlede personalet i behandlingsmæssige opgaver.
- Medansvarlig for at påpege behov for uddannelses/efteruddannelsesmæssige aktiviteter.
- At psykiatriske/psykologiske problemstillinger videregives til behandlende personale.
- At gennemføre individuelle samtaler/terapi hvor dette skønnes hensigtsmæssigt i henhold til den lagte behandlingsstrategi.
- At udfærdige relevant skriftligt psykologfagligt materiale til brug for interne og eksterne samarbejdspartnere i behandlingsmæssig forbindelse.
- Ansvarlig for at holde sig a jour med nye tiltag inden for det psykologiske og socialpsykiatriske område.
- Medansvarlig for sin egen kontinuerlige faglige udvikling i overensstemmelse med de stillede opgaver i forhold til Skibbyhøjs målsætning.
Revideret den 29. juni 2005
Uffe Voldum-Clausen
Forstander








