Skibbyhøj - Til forsiden
Udskriftsvenlig side
 
Bo- og Beskæftigelses-
tilbuddet Skibbyhøj

Birkevej 6
4050 Skibby
Telefon: 47 59 00 59
Telefax: 47 59 00 58
skibbyhoej@psv1.regionh.dk

Forretningsorden for Skibbyhøjs Lokale MED Udvalg


Region Hovedstadens MED-organisation
Et MED-udvalg er en enstrenget struktur bestående af det tidligere samarbejdsudvalg og det tidligere sikkerhedsudvalg. Strukturen i Region Hovedstaden omfatter et Hoved-MED-udvalg, et Virksomheds-MED-udvalg og lokale MED-udvalg. For uddybning af MED-aftalen henvises til "Aftalen om medindflydelse og medbestemmelse i Region Hovedstaden af 13. december 2006. Se MEDaftalen på intranettet: Tast - REGI - Fælles politikker i regionen - MED

Formål for LMU
LMU på Skibbyhøj skal varetage såvel medindflydelse og medbestemmelse samt sikkerheds- og sundhedsarbejdet indenfor Skibbyhøjs område, dvs. arbejds- personale- samarbejds- og sikkerhedsforhold.

Der skal i LMU aftales retningslinier for procedurer for drøftelse af følgende områder.
• Regionens/institutionens personale- arbejdsmiljø og lønpolitik, herunder ligestillingspolitik.
• Budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold.
• Større rationaliserings- og omstillingsprojekter
• De overordnede retningslinier for efter- og videreuddannelse af medarbejdere, herunder generel uddannelsesplanlægning.
• Indførelse af ny teknologi

Sammensætning af Skibbyhøjs LMU
LMU består af en ledelsesside og en medarbejderside med 12 medlemmer fordelt på 4 ledelsesrepræsentanter og 8 medarbejderrepræsentanter. Herudover deltager administrationsmedarbejderen som sekretær for udvalget. På grund af udvalgets størrelse og brede repræsentation, har LMU ingen suppleanter.

Det er ved opstart af Skibbyhøjs LMU, 1. juli 2003, vedtaget at Skibbyhøjs LMU skal bestå af:
På ledelsesside
Forstander
Teamledere

På medarbejderside: 
1 Repræsentant fra administration
2 repræsentanter fra Lindelyteam
2 repræsentanter fra Solvejteam
2 repræsentanter fra værkstedsteam
1 Repræsentant fra køkken/rengøring

En af medarbejderne fra henholdsvis bolig- og værkstedsteam er sikkerhedsrepræsentant.
Forstanderen er formand for LMU og er samtidig sikkerhedsleder. Der vælges en næstformand for LMU blandt medarbejderrepræsentanterne

Medarbejderrepræsentanter vælges forskudt for 2 år af gangen. Der er valg hver den 1. april

Møder i LMU
Der holdes møde i LMU 10 gange årligt. Møderne holdes den 1. tirsdag i hver måned, undtagen i januar måned og i juli måned. Møderne afholdes i mødelokalet på 1. sal i tidsrummet 13.00 – 14.30. Der skal meldes afbud til møderne til enten formand eller næstformand senest dagen før.

Herudover holdes et ekstraordinært LMU-møde hvor det kommende års budget gennemgås, drøftes og prioriteres.

Der kan afholdes ekstraordinære LMU møder med 3 dages varsel. Formand eller næstformand kan indkalde til disse.

Forslag til dagsorden skal gives til formand eller næstformand senest 14 dage før næste møde.
Formand og næstformand udarbejder dagsorden senest 1 uge før næste møde

Formand for LMU er ordstyrer til møderne. Referat fra møder skal være udsendt til samtlige medlemmer senest 14 dage efter afholdelse af møder.

Faste punkter på dagsordnen:
• Referat fra sidste møde
• Information fra ledelsen – Herunder opfølgning på budget
• Information fra medarbejdere
• Information fra Brugerråd
• Information fra sikkerhedsgruppen
• Drøftelse af igangværende sager

Underudvalg i LMU
LMU kan efter behov nedsætte underudvalg, der kan bestå af medlemmer fra udvalget og/eller andre personalemedlemmer på Skibbyhøj.

Øvrige bestemmelser
Skibbyhøjs LMU er underlagt de til enhver tid gældende bestemmelser i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse samt virksomhedsaftale om sikkerheds- og sundhedsarbejde i Region Hovedstaden

Revideret juli 2007

CMS med søgemaskineoptimering og ehandel