Skibbyhøj - Til forsiden
Udskriftsvenlig side
 
Bo- og Beskæftigelses-
tilbuddet Skibbyhøj

Birkevej 6
4050 Skibby
Telefon: 47 59 00 59
Telefax: 47 59 00 58
skibbyhoej@psv1.regionh.dk

Stillingsbeskrivelse: Studerende


Praktikbeskrivelse
Velkommen til:

1. Det Socialpsykiatriske Bo- og beskæftigelsestilbud “Skibbyhøj”
Birkevej 6
4050 Skibby
Tlf.  47 59 00 59

Leder: Uffe Voldum-Clausen
Praktikvejledere: Sidsel Nelausen
                               Doris Nielsen

2. Beskrivelse af stedet, den pædagogiske målsætning.
Ved at læse vores brochure kan du danne dig et indtryk af stedet - og hvilke personer, der gør brug af tilbuddet.

3. Krav og forventninger til den studerende.
Da arbejdet på Skibbyhøj forudsætter en grundlæggende viden indenfor det pædagogiske og psykologiske område, modtager vi kun studerende i 2. lønnet praktik.

Vi forventer endvidere, at du er interesseret i de psykiske sygdomme - og behandlingen af disse.

4. Hvilke forventninger kan den studerende have til os.
Som personalegruppe ser vi det som en fælles opgave at have studerende, og du kan forvente stor interesse for dit forløb.
Alle vil være behjælpelig med, at du kan nå dine opstillede mål.
 
Du får god mulighed for at afprøve din teoretiske viden i praksis, ligesom arbejdet giver gode muligheder for refleksioner over egne grænser/og personlig udvikling.

5. Vejledning.
Under dit praktikforløb vil der blive afholdt konferencetimer hver 14. dag af 2 timers varighed.
Konferencetimerne varetages af praktikvejlederen.

6. Undervisning
Der er tilbud om at få specielt indblik i følgende arbejdsområder:
  • Psykolog
  • Socialrådgiver
  • Regnskabsfører
Dette aftales med de implicerede og vil have en varighed af ca. 1½ time pr. område.
Du vil også få samtaler med lederen først i forløbet og en evaluerende samtale inden afslutningen af perioden.

Ifald der under dit forløb på institutionen bliver afholdt temadage/ kursuseftermiddage o. lign., vil du naturligvis have mulighed for at deltage i disse.

7. Personalemøder.
Der afholdes ugentlige personalemøder af 3 timers varighed.
Personalemødet omhandler som regel en dyberegående konference på en enkelt beboer, gennemgang af aktuel problemstilling vedrørende øvrige beboere, samt eventuelle organisationsfaglige spørgsmål.

8. Arbejdstid.
Din arbejdstid vil blive planlagt med skiftende tider, herunder arbejde i weekends og nattevagter.
Din arbejdsplan vil være bekendt 4 uger frem og vil følge de retningslinier, der er gældende for pædagogisk ansat personale på døgninstitutioner.

9. Specielle regler/retningslinier.
Det forudsættes at du har en ren straffeattest.
Tavshedspligten skal overholdes.

10. Evaluering.
Dit forløb vil løbende blive evalueret.
CMS med søgemaskineoptimering og ehandel