Virksomhedsplan 2005
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1 Formål med virksomhedsplanen
2. Kort om Skibbyhøj
2.1 Skibbyhøjs målgruppe
2.2 Skibbyhøjs grundlæggende opgave og målsætning
2.3 Skibbyhøjs værdigrundlag
3. Hvad er der sket siden sidst
3.1 Beboere
3.2 Værkstedsmedarbejdere
3.3 Personale
3.4 Aktiviteter
3.5 Fysiske ombygninger
3.6 Økonomi
4. Visioner for fremtiden
5. Resultatopfølgning
5.1 Udviklingsarbejde med Skibbyhøjs værdigrundlag.
5.2 Højere grad af bruger og personaleindflydelse.
5.3 Fortsættelse af den påbegyndte organisationsændring.
5.4 Kognitiv miljøterapeutisk uddannelse
5.5 Større sammenhæng mellem bolig- og værkstedsområdet
5.6 Flere forskellige beskæftigelsestilbud til brugerne
5.8 Udarbejdelse af personalepolitikker
5.9 Fokus på dokumentation af miljøterapien.
5.10 Fokus på de administrative opgaver.
6. Det kommende års mål
6.1 Øget brugerindflydelse
6.2 Større sammenhæng mellem bolig og værkstedområdet
6.3 Fokus på kost og motion
6.4 Fokus på Skibbyhøjs rygepolitik
6.5 Fokus på Skibbyhøjs miljøpolitik
6.6 Opgradere Skibbyhøjs hjemmeside
6.7 Fortsat udvikling af Skibbyhøjs værdigrundlag.
6.8 Stabilisering af kulturen på Skibbyhøj
6.9 Fortsættelse af den påbegyndte organisationsændring
6.10 Indarbejdelse af den kognitive uddannelse
6.11 Fokus på dokumentation af behandlingsindsatsen.
1. Indledning
Arbejdet med denne virksomhedsplan er påbegyndt i november 2004. Virksomhedsplanen har været drøftet i Skibbyhøjs Lokale Medudvalg (LMU) og i Skibbyhøjs brugerråd. På baggrund af drøftelserne er der udarbejdet et udkast til virksomhedsplanen, som herefter er tilrettet i de 2 udvalg. Den endelige udgave har således været genstand for diskussion og drøftelse i både LMU, i personalegruppen og i brugergruppen.
1.1 Formål med virksomhedsplanen
Virksomhedsplanen for 2005 er Skibbyhøjs anden virksomhedsplan. Den tidligere virksomhedsplan for 2004 havde 2 formål. Dels var den en grundig beskrivelse af Skibbyhøj, så den virksomhed der foregår på Skibbyhøj kunne blive synlig for os selv og vores samarbejds-partnere. Dels skulle virksomhedsplanen være et grundlæggende arbejdsredskab til personalet på Skibbyhøj i forhold til fremtidige udviklingsplaner og udviklingstiltag.
I virksomhedsplanen for 2005, vil der derfor kun være en ganske kort beskrivelse af Skibbyhøj, dens målgruppe og den grundlæggende opgave. Formålet med denne og fremtidige virksomhedsplaner er, at beskrive livet på Skibbyhøj siden forrige virksomhedsplan, evaluere de tidligere opstillede mål, samt formulere nye mål for det følgende år.
Virksomhedsplanen for 2004 har mest været brugt som styringsredskab for ledelsen på Skibbyhøj, men der er enighed om i LMU og i brugerrådet, at denne og fremtidige virksomhedsplaner skal være styringsredskab for alle der bor og arbejder på Skibbyhøj, og således være grundlæggende og styrende for dagligdagen på stedet.
2. Kort om Skibbyhøj
Skibbyhøj er et socialpsykiatrisk tilbud, som drives efter Servicelovens §92 og §87. Skibbyhøj har både botilbud og egne værksteder med dagbeskæftigelse og kan modtage 23 beboere i aldersgruppen 18 - 40 år og herudover 23 eksterne værkstedsmedarbejdere, der alene modtager et dagtilbud om beskæftigelse.
Skibbyhøj rummer 6 forskellige boenheder, der spænder fra et hus til beboere, der har behov for meget tæt personalestøtte døgnet rundt, til vores nyetablerede pavilloner, som i første omgang var forbeholdt beboere, der er i en udslusningsfase, og som ikke mere har det store behov for grundlæggende støtte. Skibbyhøj rummer derudover fem forskellige værkstedstilbud, og der er mulighed for beskæftigelse i køkken og rengøring og på Skibbyhøjs udendørsområde. Herudover er der mulighed for beskæftigelse med forskellige kreative aktiviteter.
2.1. Skibbyhøjs målgruppe
Skibbyhøj modtager beboere og værkstedsmedarbejdere fra alle kommuner i Frederiksborg Amt efter forudgående visitation i Social- og Psykiatriforvaltningen i Frederiksborg Amt.
Skibbyhøjs beboere, er unge mellem 18 og 40 år med svære psykiske lidelser, der efter indlæggelse på psykiatrisk afdeling har behov for et kortere eller længerevarende ophold i socialpsykiatrisk regi. Beboerne er karakteriseret ved psykiske lidelser som psykose, skizofreni, maniodepressiv og personlighedsforstyrrelse af forskellig type. Herudover er det fortrinsvis yngre dvs. fra 20 til 25 år i den debuterende fase af den psykiske lidelse. Mange af beboernes psykiske lidelser er meget komplekse, hvorfor de ofte har flere forskellige diagnoser. Hovedparten af beboerne udskrives direkte fra psykiatrisk afdeling og har ved indflytningen på Skibbyhøj et stort behandlingsbehov i et døgndækket botilbud.
De eksterne medarbejdere i værkstederne er fortrinsvis unge mellem 18 og 40 år, med psykiske lidelser, der har brug for at afklare, udvikle og/eller vedligeholde deres personlige, sociale og faglige kompetencer i en arbejdsmæssig sammenhæng.
2.2 Skibbyhøjs grundlæggende opgave og målsætning
Skibbyhøjs grundlæggende opgave er, at vi i samarbejde med den enkelte beboer, skal udrede, afklare samt udvikle, træne og stabilisere den enkelte beboers selvstændighedsfunktion i forhold til at skulle bo, arbejde og leve med sin psykiske sygdom. Vi skal efterfølgende afklare hvilken støtte, der er behov for fremover og i hvilket omfang. I forhold til værksteds-medarbejderne er formålet blandt andet en afklaring med henblik på fremtidig beskæftigelse.
Målet med opholdet på Skibbyhøj er at den enkelte beboer og/eller værkstedsmedarbejder får mulighed for at udvikle mest mulig selvstændig funktion under hensyntagen til den enkeltes ressourcer, problemområder samt livskvalitet. Det drejer sig derfor både om afklaring og udvikling af kompetencer samt stabilisering af den enkelte beboers og værkstedsmedarbejders funktionsniveau. Når denne udvikling og stabilisering har fundet sted, og vi i samarbejde med beboeren har opnået en afklaring af fremtidig boform, arbejdsform og støttebehov, aftales i samarbejde med kommune, og eventuelt amt, udslusning til kommende bolig og arbejde.
2.3 Skibbyhøjs værdigrundlag
Dette værdigrundlag skal hele tiden være genstand for drøftelse og refleksion over alt på virksomheden Skibbyhøj. Virksomheden på Skibbyhøj skal være præget af:
- At alle mennesker har ressourcer og kan udvikle sig.
- At al udvikling og forandring er en proces over tid.
- Helhedssyn, hvor der arbejdes med alle aspekter omkring den enkelte bruger, dvs. beboer/værkstedsmedarbejder, samt dennes private og professionelle netværk.
- Fleksibilitet, hvor der i samarbejde med brugeren og dennes netværk findes frem til netop det tilbud, som brugeren har i dennes aktuelle situation.
- Åbenhed og respekt, i form af en åben, reflekterende, respektfuld og anerkendende behandlingskultur indadtil og udadtil. Kulturen er udadvendt og åben for ny inspiration.
- Tværfaglighed med et højt fagligt niveau, hvor forskellige synspunkter alle har betydning. Via forskellige fagsyn og holdninger bidrages til en løsning af de givne opgaver - jo flere meninger og syn på sagen, jo mere nuanceret bliver billedet
- Trivsel, hvor der lægges vægt på dynamik, udvikling, klarhed, åbenhed, tryghed og respekt såvel over for brugeren og dennes netværk som overfor personalet. Der skal være plads til glæde og humor på Skibbyhøj.
Der er sket mange ting på Skibbyhøj siden udarbejdelsen af virksomhedsplanen for 2004. Meget er igangsat i henhold til de mål, der blev opstillet i denne virksomhedsplan, men derudover er der mange betydelige faktorer, der har spillet ind i livet på Skibbyhøj. Disse faktorer, som er beskrevet i dette kapitel, har krævet mange personalemæssige ressourcer, hvilket har betydet at arbejdet med at nå målene for 2004 ind imellem er blevet nedprioriteret.
Den enkelte beboers ophold på Skibbyhøj er blevet mere målrettet i løbet af det seneste år. Der har været fokus på tværfagligheden, således at det tværfaglige team omkring den enkelte beboer, dvs. kontaktpersoner i boligen og personalet i værkstedet, sammen med psykolog, psykiater og evt. socialrådgiver, i højere grad end tidligere, samarbejder indbyrdes og sammen med beboeren om at nå det fælles mål, som er formuleret i den enkelte beboers behandlingsplan.
Det udviklingsarbejde der foregår sammen med den enkelte beboer på Skibbyhøj, er nøje beskrevet i ”Beskrivelsen af virksomheden Skibbyhøj”. Her er også opstillet en række etiske og behandlingsmæssige dilemmaer/udfordringer, der til stadighed skal være genstand for faglige drøftelser og overvejelser i forhold til samarbejdet med den enkelte beboer. Disse dilemmaer og udfordringer vil også blive berørt i denne virksomhedsplan.
3.1 Beboere
Tidligere var det svært for kommunerne at finde egnede foranstaltninger til deres borgere, når de var færdigbehandlede på Skibbyhøj. Det betød at mange af de beboere, der boede på Skibbyhøj havde boet der i mange år, selvom de var klar til at flytte ud i kommunalt regi. En konsekvens af dette var, at ventelisten til Skibbyhøj undertiden var meget lang.
Situationen har imidlertid været anderledes de sidste 1½ år. Inden for denne periode er 14 beboere flyttet fra Skibbyhøj. Alene i 2004 er der flyttet 10 beboere, og 1 flytter i starten af 2005. Dette har betydet, at mange nye beboere er flyttet ind, og i en lang periode har der været en del ledige pladser på Skibbyhøj.
Den store tilgang af nye beboere på Skibbyhøj har krævet store personalemæssige ressourcer, idet nye beboere ofte har brug for en stor behandlingsmæssig indsats. Samtidig har det betydet en kulturændring at få så mange nye beboere indskrevet over så kort tid. Mange beboere har måttet flytte fra et hus til et andet for at få plads til de nye beboere i de døgndækkede huse. Dette har været en langvarig proces, og har betydet mange overvejelser i forhold til to behandlingsmæssige dilemmaer/udfordringer, nemlig balancen mellem støtte og omsorg på den ene side og udviklingsmæssige udfordringer og krav på den anden side, samt hvordan en beboergruppe sammensættes bedst muligt i forhold til den enkelte beboers udviklingsforløb.
Det var nødvendigt at gøre op med de tidligere definerede rammer for de enkelte huse på Skibbyhøj. Således blev det besluttet at ændre målgruppen på Brinken, som tidligere rummede 5 beboere, der kun havde brug for ganske lidt personalestøtte. Beboergruppen blev i stedet sammensat efter et mere ensartet funktionsniveau og støttebehov og Brinken blev opnormeret med flere personaleressourcer i dag- og aftentimerne. Dette betød at 3 beboere fra de forholdsvis tæt døgndækkede Solvejhuse flyttede til Brinken, hvor der nu var mere personale, men hvor de nye beboere samtidig blev stillet over for nye og selvstændige krav.
Dette fungerer godt og er et eksempel på vigtigheden af at sammensætte et velfungerende beboerteam, og at det ind imellem kan være nødvendigt at rykke ved den balance, der er mellem omsorg og krav, samt mellem stabilisering og udvikling. Disse parametre må vi som personale hele tiden justere i forhold til den enkelte beboers ophold på Skibbyhøj.
Beboerne på Skibbyhøj er aldersmæssigt mellem 18 og 40 år. Gennemsnitsalderen er pr. 31. december 2004, 27 år, hvor gennemsnitsalderen for kvinderne er 31 år og for mændene 24 år.
Pr. 31. december 2004 har Skibbyhøj 22 beboere, hvoraf de 12 er mænd.
Aldersspredningen er som vist nedenfor fordelt på kvinder og mænd:
Da de fleste af de 22 beboere er i en debuterende og afklarende fase, er nedenstående diagnoseoversigt ikke entydig:
- 10 beboere har skizofreni eller anden psykose.
- 5 beboere har skizofreni eller anden psykose kombineret med en personlighedsforstyrrelse.
- 3 beboere har en personlighedsforstyrrelse.
- 4 beboere har en organisk betinget forstyrrelse.
Af ovenstående fremviser 9 beboere indimellem selvskadende adfærd
3.2 Værkstedsmedarbejdere
Indsatsen i forhold til de værkstedsmedarbejdere, der bor på Skibbyhøj, er tidligere beskrevet i ”Beskrivelse af virksomheden Skibbyhøj”. Her skal det dog nævnes, at køkken/rengørings-området og pedelområdet i højere grad end tidligere er blevet et integreret tilbud til vores beboere. Dette stiller store krav til dette personales fleksibilitet, idet de samtidig med varetagelse af serviceområderne skal indgå i træning og udvikling af de tilknyttede beboere.
Også i forhold til de eksterne værkstedsmedarbejdere, er indsatsen det sidste år blevet mere målrettet og målet er at vi i højere grad end tidligere skal etablere kontakt til disse medarbejderes hjemkommune eller opholdssted. I samarbejde med disse og medarbejderen, skal værkstedtilbuddet planlægges og målrettes til den enkelte medarbejders behov for afklaring, udvikling og træning af personlige, sociale og faglige kompetencer. Vi mener samtidig at disse forløb jævnligt bør evalueres og justeres.
Skibbyhøjs værksteder har gode erfaringer med at have værkstedsmedarbejdere, der bor på Skibbyhøj, og eksterne værkstedsmedarbejdere sammen. De eksterne medarbejdere, der repræ-senterer verdenen udenfor Skibbyhøj, er betydningsfulde i forhold til det sociale fællesskab og den gensidige støtte, inspiration og udfordring, medarbejderne kan give hinanden.
Desværre er det svært at rekruttere eksterne medarbejdere til Skibbyhøj, dels fordi mange kommuner bruger deres egne tilbud, og dels fordi Skibbyhøj ligger helt nede i ”bunden” af Frederiksborg Amt, hvor transportmulighederne fra de visiterende kommuner er besværlig. Vi forsøgte i 2004, at rekruttere medarbejdere fra Roskilde Amt uden resultat, men i slutningen af 2004 startede 4 værkstedsbrugere fra det nedlagte Jobbs i Frederikssund, og Skibbyhøjs værksteder bliver fra 1. januar 2005 opnormeret til 23 eksterne medarbejdere i stedet for 18.
Efter vores mening kan de fysiske rammer på Skibbyhøjs værksteder med fordel for både beboere og eksterne medarbejdere rumme langt flere medarbejdere end de gør i dag.
3.3 Personale
Som nævnt er der mange af beboerne, der er flyttet rundt på Skibbyhøj det sidste år. Der er samtidig også rokeret med personalet, og derudover er der blevet ansat 2 bogligmedarbejdere i forbindelse med etableringen af de 2 pavilloner.
Da Brinken skulle omorganiseres, valgte vi at omrokere personalet, således at Brinken blev normeret med en personalegruppe med lyst og kvalifikationer svarende til den nye beboergruppe her. Dette har medført en helt ny personalesammensætning i flere af husene og det har krævet en del ressourcer både for personale og beboere. Dels skulle mange beboere forholde sig til både nye beboere og til nye kontaktpersoner, og dels skulle mange personaler etablere et teamsamarbejde med helt nye personalekolleger.
Desværre valgte vores socialrådgiver gennem 2 år at opsige sin stilling pr. 1. november, og en ny socialrådgiver bliver først ansat 1. februar 2005. Udover socialrådgiveren er der ikke noget af personalet der har forladt Skibbyhøj i 2004.
3.4 Aktiviteter
Der foregår mange aktiviteter af forskellig art på Skibbyhøj. Disse aktiviteter kan man læse mere om i ”beskrivelsen af virksomheden Skibbyhøj”.
En af de nye aktiviteter, der har været i 2004, og som har krævet en meget stor indsats både fra beboernes og personalets side, er Skibbyhøjs musikfestival, der blev afholdt den 11. juni 2004. Beboerne havde i mange år haft en ide om at lave en musikfestival, og de fremkom med forslaget på et brugerrådsmøde så tidligt som i august 2003. Herefter blev der nedsat en gruppe med beboere og værkstedsmedarbejdere, der i samarbejde fik udarbejdet et program for dagen. Der blev udnævnt en følgegruppe med 2 personaler, som senere i forløbet, hvor bl.a. 2 af de involverede beboere var rejst fra Skibbyhøj, måtte træde til og stå for en stor del af koordineringen og planlægningen. Festivalen blev en succes og både beboere, værksteds-medarbejdere og personale er enige om at denne succes skal gentages, i første omgang er der enighed om at afholde musikfestival hver 2. år
Med baggrund i Skibbyhøjs mange aktiviteter, og ideer til fremtidige aktiviteter, er vi begyndt i højere grad end tidligere at reflektere over de forskellige tilbud, der er på Skibbyhøj. Vi har nedsat en gruppe der skal koordinere aktiviteterne og udarbejde en aktivitetskalender, og efterfølgende skal formål og mål for de større aktiviteter på Skibbyhøj drøftes. Fremover vil disse aktiviteter således også være begrundet både udfra et behandlingsmæssigt og et ressourcemæssigt synspunkt.
3.5 Fysiske ombygninger
På grund af den lange venteliste til Skibbyhøj igennem mange år, besluttede Psykiatriudvalget i slutningen af 2003, at opstille 2 pavilloner, der tidligere stod ved Lindevang, med plads til 4 beboere. Udgangspunktet var, at pavillonerne skulle bruges som udslusningsboliger til de beboere, der var færdigbehandlede på Skibbyhøj, og som ventede på et kommunalt tilbud.
Pavillonerne blev opstillet i nærheden af Solvejhusene, og Social- og Psykiatriforvaltningen accepterede i den forbindelse at et af værelserne i pavillonerne skulle erstatte det mindste af værelserne på 8m2 i Solvejhusene, så der i alt ville blive tilført Skibbyhøj 3 udslusningspladser.
Opstillingen af de 2 pavilloner trak ud, og de var først klar til indflytning 1. maj 2004. På det tidspunkt var 2 af de beboere, der var planlagt til at flytte ind i pavillonerne, på vej ud fra Skibbyhøj og boede der kun i ganske kort tid. Da der ikke umiddelbart var flere beboere, der havde brug for et udslusningstilbud, blev det i oktober 2004 besluttet at indlemme Pavillonerne som en del af boligmassen på Skibbyhøj, med samme budget og vilkår som de øvrige huse på Skibbyhøj.
Udover etableringen af pavillonerne, blev der foretaget en del bygningsmæssige ombygninger på Skibbyhøj. Det blev således besluttet at nedlægge den 2 værelses lejlighed, der var i det ene af Solvejhusene og i stedet ombygge huset til 4 selvstændige beboerværelser med tilhørende tekøkken. Samtidig blev der flyttet et par vægge for at regulere nogle af værelsernes størrelse. Disse ombygninger blevet lavet for at give de nye beboere mest mulig plads i de døgndækkede Solvejhuse. Samtidig blev det tidligere omtalte beboerværelse på 8 m2 omdannet til personale-værelse, så personalet ikke mere skulle have kontor og soverum i samme lokale.
Også flere andre steder blev der lavet ændringer, bl.a. er et meget store værelse på Hybelbo blevet omdannet til en lejlighed med to værelser. Der er også blevet udtrykt ønske fra beboernes side om et ekstra gæsteværelse, og dette er vi i gang med at etablere. Endelig er vi gået i gang med at planlægge en tiltrængt renovering af Skibbyhøjs indgangsparti, kantine samt administrationskontorer.
3.6 Økonomi
Som nævnt har det, på baggrund af de mange udflytninger fra Skibbyhøj, været svært at få besat de ledige pladser, der opstod, når beboere flyttede ud. Alene i 2004 er 11 nye beboere flyttet ind og først pr. 1. februar 2005, vil der bo 23 beboere på Skibbyhøj, selvom vi reelt har haft normeret 23 pladser siden 1. juni 2004. Dette har betydet, at vi det sidste halve år har haft underbelægning, som medfører en negativ regulering af den belægningsafhængige personaleressourcestyring (BAPS) og den klientafhængige udgiftsstyring (KLAUS). De personaleressourcer, der er fremkommet ved denne underbelægning er blevet brugt til at opruste i forbindelse med de nye beboere vi har fået indskrevet. Alligevel har det været nødvendigt mange gange i årets løb at indsætte ekstra personale, og specielt har der i en lang periode været brug for ekstra personale om aftenen og natten i Solvejhusene.
I forbindelse med istandsættelse og vedligeholdelse af bygningsmaterialet på Skibbyhøj, der som bekendt er af ældre dato, har det været nødvendigt at afse midler til dette. Heldigvis fik vi fra 1. juli tilbud om at ansætte en langtidsledig murer i et halvt år, så arbejdskraften til dette arbejde har været næsten gratis. Der har dog været en del udgifter forbundet med materialer til istandsættelse, vedligeholdelse og ombygning.
Endelig er der, i forbindelse med opgradering af personalets faglige kompetence, blevet prioriteret midler til supervision til boligpersonalet, til det kognitive uddannelsesforløb for hele personalegruppen, samt til færdiggørelse af psykologens specialistuddannelse. Selvom vi har fået støtte til de to uddannelsesforløb, har disse på grund af vikardækning, udgjort en væsentlig post på lønbudgettet.
Sidste år kom Skibbyhøj ud med balance på budgettet, men i år forventes på baggrund af ovenstående, et underskud på omkring 100.000 kr.
4. Visioner for fremtiden
De visioner og udviklingsmål for fremtiden, der blev opstillet i virksomhedsplanen for 2004, er fortsat aktuelle, men dog lidt omformulerede og uddybede i denne virksomhedsplan. Vi har valgt at benævne brugerne af værkstederne som værkstedsmedarbejdere i stedet for klienter eller arbejdstagere, og sidestille personalet i værkstederne som værkstedspersonale i stedet for værkstedsassistenter og værkstedsledere.
Den overordnede vision for fremtiden er således omformuleret til:
Skibbyhøj skal være et tilbud hvor målet er, at beboere og værkstedsmedarbejdere i samarbejde med personalet, opnår det størst mulige funktionsniveau. Det skal være muligt gennem behandling, undervisning og læring/træning, at udvikle beboernes og værkstedsmedarbejdernes kompetencer. Det tværfaglige personale på Skibbyhøj skal kontinuerligt udvikle deres faglige kompetencer i forhold til det udviklingsarbejde, der udføres på stedet, således at behandlingen altid er af høj faglig standard. Både brugere og personale skal have stor indflydelse på dagligdagen på Skibbyhøj, og alle skal ved fælles indsats være med til at udvikle Skibbyhøj til et sted, hvor både brugere og personale trives, og hvor rammerne er klare og forudsigelige.
Ledelsesgruppen har sammen med andre ledelsesgrupper i socialpsykiatrien i Frederiksborg Amt beskæftiget sig en del med begrebet Recovery og rehabilitering. Vi mener, som ledelse på Skibbyhøj, at disse to begreber er indeholdt i Skibbyhøjs værdigrundlag, og den behandling, der foregår på Skibbyhøj. Samtidig er det vigtigt at have fokus på og videreudvikle det daglige arbejde i tråd med denne tænkning, så en af fremtidsvisionerne på Skibbyhøj er at have fælles fokus på denne måde at tænke livskvalitet for mennesker med sindslidelser.
En anden vision for fremtiden er Skibbyhøjs pårørendepolitik. Vores nuværende pårørende-politik er beskrevet i ”Beskrivelse af virksomheden Skibbyhøj”, men vi mener at de enkelte beboers netværk i højere grad end det er tilfældet i dag, skal inddrages i den udviklingsopgave, der er omkring den enkelte beboer på Skibbyhøj.
Endelig er der brug for at have fokus på udslusning og efterværn, og det kunne være spændende, på et tidspunkt, at lave en undersøgelse om hvordan det går vores beboere på længere sigt, og hvordan disse ser tilbage på deres ophold på Skibbyhøj.
mål og evaluering af disse.
5. Resultatopfølgning
Der blev i virksomhedsplanen for 2004 opstillet en lang række mål for 2004. Vi er godt i gang med at opfylde målene, men samtidig er vi også opmærksomme på, at ambitionsniveauet på flere områder har været urealistisk højt. Det store beboerflow, der har været på Skibbyhøj i det sidste år, og den behandlingsopgave dette har medført, er blevet prioriteret som den vigtigste opgave i forhold til de mange opstillede mål. De tidsrammer, der blev sat for at nå de tidligere opstillede mål, er kun delvist opfyldt, og samtidig er det blevet klart for os, at ikke alle målene har været specifikke og målbare nok. Nedenstående er en vurdering af tidligere opstillede mål.
5.1 Udviklingsarbejde med Skibbyhøjs værdigrundlag.
Som nævnt i virksomhedsplanen 2004, indebærer opfyldelse af målet om implementering af et nyt værdigrundlag på Skibbyhøj en kulturforandring, hvilket er en lang proces, og som derfor må forventes at tage mange år.
Værdigrundlaget (se kap. 2.4) har i forbindelse med udarbejdelsen af virksomhedsplanen for 2004 været genstand for drøftelser i både bruger- og personalegruppen, og mange af de igangsatte opgaver og udviklingstiltag på Skibbyhøj udspringer af dette værdigrundlag. Drøftelser i brugergruppen og i LMU, samt en brugerundersøgelse og to personalespørge-skemaundersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø på Skibbyhøj, (november 2003 og december 2004), tyder på at de fleste på Skibbyhøj mener, at ovenstående værdier indgår som grundlag for den måde vi er sammen på. En af tilbagemeldingerne er desuden, at der fra ledelsens side er stor åbenhed for refleksion og dialog, og at der på Skibbyhøj er en stor grad af medindflydelse og udviklingsmuligheder.
Målet, at sikre at alle i personalegruppen har forståelse for, og arbejder ud fra værdigrund-laget, er som nævnt en lang proces, som der kontinuerligt skal arbejdes videre med i 2005.
5.2 Højere grad af bruger og personaleindflydelse.
Målet om øget brugerindflydelse er ikke blevet indfriet i det forventede omfang. Den brugerundersøgelse der blev lavet i efteråret 2003 gav en del nye ideer og forslag til virksomheden på Skibbyhøj, men samtidig blev der også udtrykt stor tilfredshed med de nye tiltag, der allerede på det tidspunkt var blevet taget. En af de ideer, der kom fra brugerne, var etablering af den tidligere omtalte musikfestival. Hele første halvdel af 2004 blev hovedparten af brugerrådsmøderne brugt til planlægning af denne. Desværre var det netop i denne periode at mange af de involverede brugere rejste fra Skibbyhøj, med det resultat, at personalet måtte træde til i højere grad end oprindelig planlagt.
I forbindelse med sommerferien rejste både sekretæren og formanden samt 4 af medlemmerne af brugerrådet, og brugerrådsarbejdet ebbede langsomt ud. I oktober 2004 tog vi sammen med et af de tidligere brugerrådsmedlemmer, initiativ til at holde et stormøde for både brugere og personale. Her blev der orienteret om et brugerråds muligheder og om, hvordan brugerrådet tidligere havde fungeret på Skibbyhøj. På mødet meldte 10 brugere sig til at være med til at etablere et nyt brugerråd, og der er siden blevet afholdt to møder med stort fremmøde og et stort engagement fra brugernes side. Der er enighed om at holde brugerrådsmøde en gang om måneden, hvor alle brugere er velkomne. Der blev udpeget en formand og en sekretær, og forstanderen skal være med til en del af møderne.
Et af de emner, der er drøftet på brugerrådsmødet, er denne virksomhedsplan. Her var der en del forslag til nye mål for 2005 og disse er medtaget her. Et andet emne, der blev drøftet, var om - og hvordan brugerne kan involveres i ansættelse af personale på Skibbyhøj. Dette vil være et af de fremtidige arbejdspunkter.
I 2004 lavede køkkenpersonalet en spørgeskemaunder- søgelse for at belyse beboernes og værkstedsmedarbej- dernes tilfredshed med den service, der ydes fra køkkenet. Svarene fra denne undersøgelse er en del af kost og motionsgruppens arbejdsmateriale (se kap. 6.8).
Hvad angår målet om større personaleindflydelse, blev der i juli 2003 etableret et Lokalt Medarbejder Udvalg (LMU) på Skibbyhøj, der nu består af 4 ledelsesrepræsentanter og 8 personalerepræsentanter. Der var i starten en del usikker- hed i forhold til, hvilke opgaver LMU skulle varetage, hvor stor åbenhed der skulle/kunne være i sådan et forum, og hvordan selve forretningsgangen for et LMU skulle være. Efter 1 års arbejde i udvalget, er møderne efterhånden blevet velorganiserede, udbytterige og frem for alt er drøftelserne på møderne ligeværdige og åbne. Det eneste problem er efterhånden, at nå alle de ofte mange punkter på dagsordnen, da der altid er livlig debat på møderne. Som tidligere nævnt, mener personalet ifølge undersøgelsen af det psykiske arbejdsmiljø, at de har stor medindflydelse på Skibbyhøj.
Skibbyhøj har tidligere haft personalemøder hver 4. mandag, hvor hele personalegruppen var samlet. Disse møder var store og uoverskuelige, og det var svært for alle 35 personale-medlemmer at give deres mening til kende. En del af personalemøderne er efterhånden blevet erstattet af undervisning og temadrøftelser, idet LMU har fået status af at være det møde, hvor drøftelser og diskussioner lægges ud til Skibbyhøjs forskellige teams og udvalg, og igen samles og koordineres. Det er som regel i LMU, de endelige beslutninger tages.
Målet var at udvikle bruger- og personaleindflydelse. Vi mener selv, at vi er godt på vej til at opfylde målet hvad angår personaleindflydelsen, selvom det ligesom implementeringen af værdigrundlaget er en proces der tager flere år. Brugerindflydelsen kan derimod udvikles langt mere end den er i dag, og vil være et af målene for 2005.
5.3 Fortsættelse af den påbegyndte organisationsændring.
Målet, at indføre team-organisering som bærende princip for Skibbyhøjs organisation, er stort set opfyldt. Der er nu ansat 2 boligteamledere og 1 værkstedsteamleder, og specielt i boligteamene er der udtrykt stor tilfredshed med at have en teamleder til at have det daglige overblik i teamet og samtidig være daglig sparringspartner. 3 af værkstederne havde tidligere hver en værkstedleder og en værkstedsassistent, og disse værksteder fungerede som forholdsvis selvstændige enheder. I den nye organisering er der ansat en teamleder, og personalet i værkstederne er sidestillede. Denne proces har, sammen med de øvrige ændringer og forventninger til værkstedspersonalet, været et stort indgreb i den bestående værkstedskultur, og der arbejdes videre med denne proces i 2005.
Også ledelsesteamet fungerer godt som team, og ved ledelsesmøder sikres det at alle informationer m.m. mellem ledelsen og personalet varetages begge veje. Umiddelbart kan det virke som om Skibbyhøj er blevet mere ledelsestung end tidligere, hvor der kun var en forstander og en viceforstander i ledelsen, men sådan opleves det ikke i personalegruppen, idet tilgangen mellem ledelsen og personalet er blevet enklere og tættere. En af ulemperne ved den nye organisering har dog været at der nu er flere kommunikationsled og flere om at træffe beslutningerne. Indimellem har kommunikationen, beslutningsprocesser og ansvarsfordelingen, været uklar og ifølge spørgeskemaundersøgelsen i 2004 vedrørende det psykiske arbejdsmiljø, er dimensionen ledelse, støtte og kommunikation på Skibbyhøj lidt lavere end gennemsnittet for virksomheder i Danmark og meget lavere end ved den sidste undersøgelse i 2003. Dette vil være et af fokusområderne for 2005.
Et af målene fra 2004 var at hvert af teamene skulle have teambuilding, dvs. træning i hvordan man som team kan blive bedre til at udføre de givne opgaver. I første omgang er vi dog blevet enige om at afvente afslutningen af det kognitive uddannelsesforløb, inden dette iværksættes.
5.4 Kognitiv miljøterapeutisk uddannelse
Målet, At sikre at hele personalegruppen kvalificeres til at arbejde med kognitiv miljøterapi i forhold til beboere med skizofreni og personlighedsforstyrrelse, er delvist opfyldt.
Første del af det kognitive uddannelsesforløb er nu næsten afsluttet. Vi har haft i alt 10 ud af
12 kursusdage med kognitivt center i Århus, der har undervist hele personalegruppen i kognitiv behandling i forhold til Skibbyhøjs målgruppe. Hele personalegruppen har udtrykt stor tilfredshed med forløbet. Det har været særdeles inspirerende og brugbart i forhold til det daglige behandlingsarbejde på Skibbyhøj, og har samtidig skærpet opmærksomheden mod samarbejdet på tværs af institutionen, specielt mellem værkstedspersonale og boligpersonale.
I øjeblikket planlægges 10 kursusdage i 2005, hvor de samme undervisere, vil give den samlede personalegruppe metodetræning i forhold til de enkelte behandlingssager på Skibbyhøj. Hele uddannelsesforløbet forventes afsluttet i 2006, med mulighed for at afslutte forløbet med en projektopgave og/eller en eksamination.
5.5 Større sammenhæng mellem bolig- og værkstedsområdet
Målet har været at sikre sammenhængen mellem indsatsen i boligteamene og i værkstederne. Hver beboer har 1 eller 2 kontaktpersonaler i boligteamet og et tilknyttet personale i det værksted vedkommende arbejder. Der er en forventning om, at dette team samarbejder indbyrdes og med den enkelte beboer om at nå de i behandlingsplanen opstillede mål. En af måderne dette sikres på er, ved at de enkelte team omkring en beboer jævnligt holder teammøder, hvor behandlingen drøftes, justeres og opgaver fordeles. Teamet fremlægger sammen den samlede behandlingsindsats på de planlagte behandlingskonferencer.
Samtidig er en fælles behandlingsindsats også et spørgsmål om en ændring af kulturen, således at værkstedspersonalet, som ikke tidligere var direkte inddraget i behandlingen, oplever, at deres arbejde i værkstederne bliver værdsat. Værkstedspersonalet ses nu som en del af det fælles behandlingsarbejde og er nu med til personalemøder, temadage og undervisning.
Det påbegyndte uddannelsesforløb har været brugbart og gavnligt for samarbejdet med beboerne og samarbejdet på tværs mellem boligerne og værkstederne. Det er her blevet meget klart, hvor vigtigt det er at have en fælles forståelse og behandlingslinie i samarbejde med den enkelte beboer. Dette vil yderligere blive styrket i næste års metodetræning.
Planen har været, at både bolig- værkstedspersonalet skal have supervision. I 2004 har alle 3 team fået supervision af den psykiatriske konsulent, men fra sommerferien har de 2 boligteam fået ekstern supervision af en psykolog udefra. Dette er endnu ikke blevet iværksat for værkstedspersonalet, og i øjeblikket overvejes under hvilken form supervision til denne gruppe skal foregå. En af mulighederne er at starte med teambuilding til værkstedsgruppen.
5.6 Flere forskellige beskæftigelsestilbud til brugerne
Målet for 2004 har været at udvide antallet af produktionsopgaver i værkstederne og give mulighed for hobbyprægede aktiviteter. Dette mål er ikke blevet opfyldt.
En af måderne at udvide produktionsopgaverne på var at rekruttere flere medarbejdere til værkstederne. Formålet med det skulle være at der med flere medarbejdere ville kunne skabes flere forskellige arbejdsopgaver, og give mulighed for mere hobbypræget beskæftigelse. Desværre er det ikke lykkedes at rekruttere brugere fra Roskilde Amt. De var meget interesserede i at bruge tilbuddet til nogle af de brugere, der bor på det socialpsykiatriske botilbud Solvang, der kun ligger få km. fra Skibbyhøj. De fandt dog at Skibbyhøjs tilbud var alt for dyrt, så i første omgang er det ikke blevet til noget. Derimod er der startet 4 brugere fra det nedlagte Jobbs i Frederikssund, og dermed er også en enkelt arbejdsopgave fulgt med.
Det har vist sig, at mange af de nye beboere, der er flyttet ind på Skibbyhøj, ikke har haft helt det samme ønske om nye arbejdsopgaver, som de beboere der havde boet på Skibbyhøj i mange år - og som måske netop havde det i kraft af, at de var på vej ud fra Skibbyhøj. Der er dog blevet iværksat en del projekter i samarbejde med enkelte beboere. F.eks. har et par af beboerne været med til de bygnings- og renoveringsopgaver, der har været på stedet samt opgaver som træfældning og buskrydning. Endelig er flere af beboerne der arbejder i køkkenet, med rengøring og pedelarbejde og enkelte beboere arbejder i praktik udenfor Skibbyhøj.
5.7 Nedsættelse af arbejdsgrupper og udvalg.
En del af de arbejdsgrupper og udvalg, der blev etableret i forbindelse med udarbejdelsen af virksomhedsplanen for 2004, er på grund af de mange andre arbejdsopgaver sat i bero. Det drejer sig om den gruppe der skulle beskæftige sig med gartneribygningerne samt kursus og uddannelsesgruppen. Sidstnævnte har ikke været aktuel, da der har været enighed om at prioritere alle ressourcer på Skibbyhøjs kognitive uddannelsesforløb. Det forventes dog at gruppen oprettes i 2005.
Der er i øjeblikket ikke ressourcer til at afdække muligheder for at etablere en butik eller lignende i forbindelse med gartneribygningerne på Skibbyhøj.
Der er i 2004 blevet udarbejdet en rusmiddelpolitik for personalet på Skibbyhøj, og en husorden i forhold til rusmiddelpolitik for brugerne på Skibbyhøj er ved at blive drøftet. Det har vist sig at være hensigtsmæssigt her at skille brugere og personale, idet vi kan forbyde personale at indtage rusmidler, men kun henstille til brugerne om ikke at indtage rusmidler.
Der er netop nedsat en kost- og motionsgruppe der består af 4 personaler og 2 beboere. Der vil være fokus på dette emne i 2005.
Der har ikke været noget egentligt udvalg til at gennemgå Skibbyhøjs bygninger, men der blev i efteråret 2003 udarbejdet en APV, der tilkendegav at der var alvorlig brug for udbedring af en del af Skibbyhøjs bygningsmateriel. Den tidligere omtalte murer har udbedret mange af de skader, der har været på bygningerne, bl.a. de fugtige kældre under køkkenet, som sundhedsmyndighederne havde erklæret for ubrugelige til opbevaring af madvarer. Dette, samt kælderen under Lindely, er blevet udbedret. Herefter er diverse betontrapper blevet repareret og en del af ydermurene er blevet pudset op. Der er opsat nye vinduer i Lindely, og efterfølgende er maling og renovering af den indvendige del af Lindely blevet iværksat.
5.8 Udarbejdelse af personalepolitikker
Målet var, at der inden slutningen af 2004, skulle være udarbejdet personalepolitikker for en lang række områder. Dette mål er ikke blevet fuldstændigt opfyldt, men planen er, at der i alle huse og værksteder skal ligge en personalehåndbog, som løbene skal udvikles og justeres. Materialet til håndbogen er for en stor del udarbejdet, og venter kun på at blive samlet.
5.9 Fokus på dokumentation af miljøterapien.
Målet, at sikre et fælles journal/dagbogssystem til dokumentation af miljøterapien, er opfyldt for den del af målsætningen der gjaldt for 2004. Tidligere blev miljøterapien dokumenteret flere steder, dels i de enkelte huse, dels i en fællesdagbog, og dels i journalen. Dette er ændret således, at hvert hus nu har sin mappe med dagbogsnotater/observationer og behandlings/hold-ningsplan for den enkelte beboer. Vigtige notater herfra bliver overført til beboerens journal. Tidligere var det kun i boligerne, der blev skrevet notater, men også i værkstederne er personalet nu begyndt at skrive notater/observationer fra udviklingen her.
Skibbyhøj har været repræsenteret i en af Frederiksborg Amt nedsat gruppe, der sammen med firmaet Execon, har udviklet et elektronisk system til at samle alt kommunikation omkring den enkelte beboer fra Kommune, Amt og botilbud. Skibbyhøj skal være med i et pilotprojekt i forhold til dette projekt, der starter i foråret 2005.
5.10 Fokus på de administrative opgaver.
Administrationspersonalet er under stort arbejdspres, så målet om at sikre en effektiv administration på Skibbyhøj, er kun delvist opfyldt. Arbejdsfordelingen mellem de to administrationsmedarbejdere er blevet belyst og afventer, at de begge får en mere hensigtsmæssig fysisk placering. Dette vil blive effektueret i forbindelse med en hårdt tiltrængt renovering af administrationskontorerne i 2005. Samtidig er der gjort tiltag til at forenkle de administrative styringsredskaber. Der har således været afholdt kursus i Frederiksborg Amts nye budgetarbejdsplads, og arbejdet med denne forventes igangsat i 2005. Der er udarbejdet ny kontoplan, og en ny økonomistyringsplan forventes udarbejdet i 2005.
Brugerrådet holder møde med forstanderen en gang om måneden. På disse møder drøftes forskellige initiativer og problemstillinger. Alle kan bidrage til dagsordenen, som udarbejdes ved mødets begyndelse.
Delmål:
Ved ansættelse af nyt personale, møder 4 eller flere brugerrepræsentanter, sammen med et personalemedlem, ansøgerne til en samtale. Herefter giver brugerne en tilbagemelding til ansættelsesudvalget om deres vurdering af ansøgerne. (Brugerne ønsker ikke at være repræsenteret ved selve ansættelsessamtalen).
Delmål:
I forbindelse med nedsættelse af udvalg, skal det tilstræbes, at der er deltagelse af beboere eller værkstedsmedarbejdere. Deltagelse i udvalgsarbejde aftales på brugerrådsmøderne.
Delmål:
Beboere og værkstedmedarbejdere deltager, så vidt muligt, sammen med kontaktperson i boliger og værksteder i udarbejdelse af funktionsbeskrivelser,
6. Det kommende års mål
Som tidligere nævnt var de mål, der blev opstillet for 2004 for ambitiøse. Dels var målene for store, og dels var tidsrammen for snæver. Der blev sat mange ting i gang på Skibbyhøj i 2004, og dette sammenholdt med etablering af pavilloner, kognitivt uddannelsesforløb, ny ledelsesstruktur og den store beboerudskiftning, har medført at tempoet på Skibbyhøj det sidste år har været meget højt, og arbejdsbyrden derfor undertiden alt for stor. Dette bekræftes ved den sidste spørgeskemaundersøgelse fra 2004 af det psykiske arbejdsmiljø på Skibbyhøj, hvor det tydeligt ses, at arbejdsbyrden føles alt for stor. På baggrund af dette er 2005 blevet udnævnt til et år, hvor tempoet skal skrues ned på realistisk niveau.
Mål for næste år er blevet drøftet både i personalegruppen og i brugergruppen. Der er enighed om, at der i 2005 skal arbejdes med de tidligere opstillede mål, som ikke er blevet opfyldt i 2004, og at der skal arbejdes videre med værdigrundlaget samt kommunikation og klarhed i opgaverne. Af nye tiltag skal der udarbejdes er en ny hjemmeside for Skibbyhøj. Endelig skal der arbejdes med Skibbyhøjs rygepolitik og med Skibbyhøjs miljøpolitik, som begge er af ældre dato. Rygepolitikken bliver ikke overholdt, og ifølge den netop udarbejdede APV, er det stort problem for mange i personalegruppen.
Som tidligere nævnt har vi visioner om fremover at arbejde med begrebet Recovery og med Skibbyhøjs pårørendepolitik, udslusning og efterværn, men vi har på baggrund af sidste års erfaringer besluttet ikke at medtage disse punkter som mål for 2005, men begrænse os til nedenstående mål. Der er ikke sat nogen tidsramme for målene, men da denne virksomhedsplan skal være genstand for løbende drøftelser, forventes det, at der vil blive arbejdet med alle målene, og at de fleste af dem vil være opnået i løbet af 2005.
6.1 Øget brugerindflydelse
Formål:
At beboere og værkstedsmedarbejdere får yderligere indflydelse på de forhold, der danner rammen for deres hverdag på Skibbyhøj.
Delmål:
Brugerrådet holder møde med forstanderen en gang om måneden. På disse møder drøftes forskellige initiativer og problemstillinger. Alle kan bidrage til dagsordenen, som udarbejdes ved mødets begyndelse.
Delmål:
Ved ansættelse af nyt personale, møder 4 eller flere brugerrepræsentanter, sammen med et personalemedlem, ansøgerne til en samtale. Herefter giver brugerne en tilbagemelding til ansættelsesudvalget om deres vurdering af ansøgerne. (Brugerne ønsker ikke at være repræsenteret ved selve ansættelsessamtalen).
Delmål:
I forbindelse med nedsættelse af udvalg, skal det tilstræbes, at der er deltagelse af beboere eller værkstedsmedarbejdere. Deltagelse i udvalgsarbejde aftales på brugerrådsmøderne.
Delmål:
Beboere og værkstedmedarbejdere deltager, så vidt muligt, sammen med kontaktperson i boliger og værksteder i udarbejdelse af funktionsbeskrivelser, mål og evaluering af disse.
6.2 Større sammenhæng mellem bolig og værkstedområdet
Formål:
At sikre sammenhæng mellem indsatsen i boligteamene og i værkstederne.
Delmål.
At have fokus på nødvendigheden af et tværfagligt teamsamarbejde omkring den enkelte beboer.
Delmål:
At udbygge teamsamarbejdet omkring den enkelte beboer, således at det bliver en naturlig del af behandlingsindsatsen, at det enkelte team omkring en beboer mødes regelmæssigt og planlægger, reflekterer og koordinerer behandlingsindsatsen.
Delmål:
Fortsat at have fokus på ligeværdigheden i indsatsen fra henholdsvis boligpersonalet og værkstedspersonalet, således at begge oplever at deres indsats bliver værdsat og respekteret. Det kan f.eks. være nødvendigt for en beboer, at indsatsen i værkstederne opprioriteres i forhold til indsatsen i boligerne. Tidligere blev indsatsen i boligerne prioriteret som den vigtigste.
6.3 Fokus på kost og motion
Formål:
At skabe en kultur på Skibbyhøj, hvor kost og motion naturligt indgår i dagligdagen for både beboere, medarbejdere og personale.
Delmål:
At kost og motionsgruppen udarbejder forslag til, hvordan motion kan blive et tilbud til alle beboere og medarbejdere på Skibbyhøj. Herefter skal forslagene vurderes og konkretiseres.
Delmål:
At kost og motionsgruppen udarbejder forslag til, hvordan beboere og medarbejdere kan få mere opmærksomhed på sunde kostvaner. Herefter skal forslagene vurderes og konkretiseres.
Delmål:
At kost og motionsgruppen gennemgår Skibbyhøjs motionsfaciliteter og kommer med forslag til forbedringer af disse, samt kommer med forslag til udvikling af den måde faciliteterne bruges på. Herefter skal forslagene vurderes og konkretiseres.
6.4 Fokus på Skibbyhøjs rygepolitik
Formål:
At ingen på Skibbyhøj, hverken brugere eller personale, føler sig generet af passiv rygning.
Delmål:
Delmål:
Nedsætte et udvalg med brugere og personale, der skal drøfte og evt. udarbejde en ny rygepolitik på Skibbyhøj.
Delmål:
Evt. at tilbyde rygestopkurser for brugere og personale på Skibbyhøj.
6.5 Fokus på Skibbyhøjs miljøpolitik
Formål:
Den nuværende miljøpolitik på Skibbyhøj er 4 år gammel, er ikke tidssvarende og bliver ikke overholdt. Samtidig skal alle institutioner i Frederiksborg Amt have igangsat systematisk miljøarbejde inden udgangen af 2005.
Delmål:
Udarbejde en miljøpolitik på Skibbyhøj.
Delmål:
Udarbejde handleplaner i forhold til at nedbringe energiforbrug samt miljøbelastningen på Skibbyhøj mest muligt.
6.6 Opgradere Skibbyhøjs hjemmeside
Formål.
At Skibbyhøj får en hjemmeside, der er tidssvarende, og indeholder relevante oplysninger i forhold til beboere, medarbejdere, pårørende, personale og samarbejdende instanser.
Delmål:
Drøfte målgruppe og indhold af hjemmeside i personale- og brugergruppe
Delmål:
Etablere samarbejde med firma, der designer hjemmesider.
Delmål:
Afse ressourcer til at udarbejde hjemmeside og udarbejde den. Undgå at stille urealistiske krav og ambitioner til udfærdigelsen af en hjemmeside. Medinddrage beboerne i arbejdet.
6.7 Fortsat udvikling af Skibbyhøjs værdigrundlag.
Formål:
At alle på Skibbyhøj har forståelse for og arbejder ud fra Skibbyhøjs værdigrundlag.
Delmål:
At den virksomhed, der foregår på Skibbyhøj, til stadighed holdes op mod Skibbyhøjs værdigrundlag.
Delmål:
At værdigrundlaget til stadighed er genstand for drøftelse i bruger – og personalegruppen
6.8 Stabilisering af kulturen på Skibbyhøj
Formål:
At skabe en kultur på Skibbyhøj, som medvirker til at bevare engagement og lyst til udvikling, og som forebygger kendte negative sidevirkninger af forandringsprocesser som f.eks. udbrændthed og stress.
Delmål:
Opfølgning af allerede igangværende projekter, med henblik på at sikre at forudsætninger, ressourcetildeling og målsætning til stadighed svarer til den givne opgave.
Delmål:
At give tid til at nye aktiviteter integreres som en naturlig del af hverdagen, inden nye tiltag planlægges.
Delmål.
At udarbejde et tidsskema for de projekter der igangsættes, så der sikres en jævn fordeling af projekter, under hensyn til årets øvrige aktiviteter, og under hensyn til mængden af allerede igangværende projekter.
6.9 Fortsættelse af den påbegyndte organisationsændring
Formål:
At der er entydighed i ledelsens opgaver på Skibbyhøj, og at støtte og kommunikation i alle lag mellem brugere, personale og ledelse er klar og direkte. Der skal være klarhed i forhold til kommunikationsveje, beslutningsprocesser og opgavefordeling samt klarhed i de opgaver der skal udføres.
Delmål:
At supervision på Skibbyhøj udvides til også at omfatte værkstedsgruppen og ledelsesgruppen.
Delmål:
At der for alle faggrupper udarbejdes stillings- og funktionsbeskrivelser, tilgængelige for alle.
Delmål:
At der for alle større opgaver og projekter udarbejdes et kommissorium af ledelsesteamet.
Delmål:
At der i alle beboersager udarbejdes behandlingsplaner, og at teamsamarbejdet omkring og med den enkelte beboere intensiveres, At opgavefordelingen mellem teamet afklares.
Delmål:
At arbejdet med personalehåndbogen færdiggøres.
6.10 Indarbejdelse af den kognitive uddannelse
Formål:
At omsætte det kendskab til kognitiv teori og metode, som hele Skibbyhøjs personale har modtaget undervisning i, til viden og redskaber, som det enkelte personalemedlem kan anvende i sit praktiske arbejde med beboere og værkstedsmedarbejdere.
Delmål:
Tilrettelæggelse af 10 dages metodetræning med 4 forskellige undervisere fra Kognitivt Center i Århus. Der skal til hver af de enkelte dage udarbejde 2-3 caseformuleringer, der omhandler problemstillinger i forhold til beboere på Skibbyhøj. Det enkelte team omkring den enkelte beboere bearbejder de enkelte caseformuleringer sammen med en af underviserne, udfra den teori, der er gennemgået i 2004. Den øvrige personalegruppe er reflektorer.
Delmål:
I relevante behandlingsmæssige sammenhænge inddrages metoderne, i samarbejde med psykologen, i planlægningen af det behandlingsmæssige arbejde med den enkelte beboer.
6.11 Fokus på dokumentation af behandlingsindsatsen.
Formål:
At forbedre dokumentationen af det faglige arbejde på Skibbyhøj med henblik på at sikre en høj faglig standard. Dokumentationsformen skal lette kommunikationen mellem de forskellige personalegrupper ved at implementere en fælles terminologi, og skal derudover fungere som redskab til at gøre fokusområder og målsætninger for den enkelte bruger mere synlig.
Delmål:
At indføre en funktionsbeskrivelse i værkstederne. Funktionsbeskrivelsen skal beskrive medarbejdernes funktionsniveau, angive målsætninger udarbejdet sammen med medarbejderen, og beskrive aftalerne med medarbejderen om, hvorvidt disse mål skal nås.
Delmål.
At deltage i pilotprojekt vedrørende elektronisk dagbog.
Delmål:
At de månedlige møder omkring - og med beboerne, anvendes til at evaluere, justere og evt. opstille nye behandlingsmæssige mål for enkelte prioriterede beboere i teamet.
